Europa-Parlamentet støtter menneskerettighederne

Respekten for menneskerettighederne er en af Den Europæiske Unions grundlæggende værdier. Enhver krænkelse af menneskerettighederne, uanset om de sker inden eller uden for EU, påvirker de demokratiske principper, som vort samfund hviler på. Europa-Parlamentet bekæmper sådanne krænkelser ved hjælp af lovgivningsmæssige foranstaltninger, herunder valgobservation, månedlige debatter om menneskerettighederne i Strasbourg og ved at forankre menneskerettighederne i sine eksterne handelsaftaler.

Europa-Parlamentet støtter også menneskerettighederne via den årlige uddeling af Sakharovprisen for tankefrihed, der blev oprettet i 1988. Denne pris gives til personer, som har ydet et ekstraordinært bidrag til kampen for menneskerettighederne hvor som helst i verden, hvorved der gøres opmærksom på menneskerettighedskrænkelser, samtidig med at der ydes støtte til prismodtagerne og deres mærkesager.

Finalister til Sakharovprisen 2019

1. Marielle Franco, Chief Raoni og Claudelice Silva dos Santos 2. Ilham Tohti 3. The Restorers

Oleg Sentsov, Sakharovprismodtager 2018

Andrej Sakharov

Marielle Franco

Marielle Franco var en brasiliansk politiker, feminist og menneskerettighedsforkæmper. Som sort biseksuel aktivist kæmpede hun for rettigheder for kvinder, unge sorte, indbyggere i favelaer og LGBTI-personer i Brasilien, indtil hun blev brutalt myrdet i marts 2018 i en alder af 38 år.
 
Franco var født og opvokset i en favela i Rio de Janeiro. Efter at have opnået en mastergrad i offentlig forvaltning fra Fluminense Federal University, var hun medlem af byrådet i Rio de Janeiro for Partiet for Socialisme og Frihed (PSOL) fra januar 2017 og indtil sin død.

Franco var en højlydt kritiker af politibrutalitet og udenretslige henrettelser. Hun rapporterede ofte om udenretslige henrettelser og andre krænkelser af menneskerettighederne begået af politifolk og statslige sikkerhedsstyrker. Kort tid før hun blev dræbt, fik Franco til opgave at overvåge den føderale indgriben i den offentlige sikkerhed i Rio de Janeiro.

Den 14. marts 2018 blev Franco, der sad på bagsædet i en bil, efter at have holdt en tale i Rio de Janeiro, skudt gentagne gange og dræbt af to mænd i et andet køretøj. Hendes chauffør, Anderson Pedro Gomes, blev også dræbt. I marts 2019 blev to tidligere politifolk arresteret og anklaget for mordet på hende.

Selv om Brasilien er et af de lande i Latinamerika og verden, hvor man er længst fremme for så vidt angår LGBTI-rettigheder, og LGBTI-personer har haft ret til at gifte sig i hele landet siden maj 2013, er situationen blevet drastisk forværret, som det fremgår af forskellige rapporter. Ifølge Foreningen for bøsser og lesbiske i Bahia - en af de ældste LGBTI-foreninger i landet - døde mindst 420 personer fra LGBTI-samfundet i Brasilien i 2018 som følge af drab eller selvmord fremkaldt af homofobi og hadforbrydelser. Ifølge deres oplysninger er der siden 2011 sket en betydelig stigning i antallet af LGBTI-dødsfald på grund af forskelsbehandling. Det år blev der registreret 130 dødsfald til sammenligning med 187 i 2008. I 2017 blev antallet mere end tredoblet til 445 dødsfald.

Høvding Raoni

Raoni Metuktire (født ca. 1930), også kendt som høvding Raoni eller Ropni, er en indfødt brasiliansk stammeleder og miljøforkæmper. Han er en af de store ledere af nomadefolket kayapo, som lever dybt inde i Amazonskoven, og er blevet en symbolsk figur i kampen mod skovrydning.

Navnet Raoni er forbundet med mysteriet om kayapofolket og deres kræfter. Raoni blev født i en landsby ved navn Krajmopyjakare, nu kendt som Kapôt, midt i delstaten Mato Grosso. Da Raoni var 15 år gammel, begyndte han at bære en læbeskive, som er et smykke, krigere bærer i underlæben for at vise, at de er klar til at dø for deres land. Skiven øges gradvist i størrelse og når sine endelige dimensioner efter fire måneder.

Denne karismatiske leder har i fire årtier kæmpet for at redde sit hjemland, regnskoven i Amazonas. Raoni blev berømt, efter at den belgiske filminstruktør Jean Pierre Dutilleux lavede en dokumentarfilm om ham, med titlen Raoni.

I 1989 rejste Raoni, ledsaget af sangeren Sting, for første gang ud af Brasilien for at bede om hjælp. Han kom med et opsigtsvækkende budskab: skovrydning var ikke kun ved at ødelægge de sidste indianerstammer, men udgjorde en fare for menneskers fremtid i hele verden. "Vi har kun den samme luft at indånde, vi har kun det samme vand at drikke, vi lever alle på én og samme jord. Vi må alle beskytte den." Takket være kampagnen nåede Raoni sit mål i 1993: oprettelsen af et af de største tropiske skovreservater, der dækkede delstaterne Mato Grosso og Pará.

I 2009 forlod Raoni endnu en gang sit reservat. De områder, som han havde kæmpet så hårdt for, var endnu en gang truet af Belo Monte-dæmningsprojektet. Raoni besluttede at iværksætte en afsluttende kampagne og offentliggjorde et internationalt andragende mod det foreslåede projekt på syv sprog på sin officielle hjemmeside.

Uden for Amazonområdet er Raoni et blevet levende symbol på de sidste stammers kamp for at beskytte deres kultur, som er i pagt med naturen: "en kamp for livet". Han har mødtes med verdensledere, men har bevaret sin ydmyghed og lever stadig i en hytte med meget få ejendele.

Claudelice dos Santos

Claudelice Silva dos Santos, en brasiliansk miljøaktivist og menneskerettighedsforkæmper fra Pará, blev aktivist, efter at hendes bror og svigerinde blev dræbt, fordi de kæmpede imod illegal skovhugst og skovrydning i Amazonregnskoven i Brasilien. Santos selv har kæmpet mod ulovlige skovhuggere, ranchejere og kulproducenter, der driver virksomhed i Amazonas.

"Vi ønsker at sige til verden: I skal være opmærksomme på det her", siger Santos. "Det er uacceptabelt, at mennesker bliver myrdet for at forsvare menneskerettigheder og for at forsvare et offentligt gode, miljøet."

Santos' slægtninge var blandt de mere end 1 500 personer i 50 lande, der blev myrdet, fordi de forsøgte at beskytte jord, vand, skove og andre naturressourcer i perioden 2002-2017. Det årlige dødstal blev fordoblet i løbet af den 15-årige periode, og drabene fandt ifølge resultaterne af en undersøgelse, der blev offentliggjort i tidsskriftet Nature Sustainability, overvejende sted i lande med en høj grad af korruption og en svag retsstat.

Brasilien er blandt de lande i verden, hvor miljøforkæmpere og -aktivister har størst dødelighed. Ifølge en rapport fra organisationen Global Witness kan antallet af drab være undervurderet, især i de store landdistrikter i Brasilien, hvor adgangen til transportinfrastruktur er begrænset.


Ilhan Tohti

Ilham Tohti er en kendt uygurisk menneskerettighedsforkæmper, økonomiprofessor og fortaler for uygurmindretallets rettigheder i Kina, I over to årtier har han arbejdet utrætteligt for at fremme dialog og forståelse mellem uygurer og kinesere. Tohti blev idømt livsvarigt fængsel i september 2014 for sin aktivisme efter en todages skueproces. På trods af hvad han har været udsat for, bliver han ved med at tale om mådehold og forsoning.

Tohti er kendt for sin forskning i forholdet mellem uygurer og han-kinesere og som en stærk fortaler for gennemførelsen af den regionale lovgivning om selvstyre i Kina. Han var også vært for Uyghur Online, et websted, hvor der drøftes spørgsmål af interesse for yugurer. Via denne platform kritiserede Ilham Tohti regelmæssigt udelukkelsen af Kinas uygurbefolkning fra deltagelsen i landets udvikling og tilskyndede til større bevidsthed om uygursamfundets status og behandling i det kinesiske samfund. For disse handlinger blev han erklæret for "separatist" af den kinesiske stat og til sidst idømt livsvarigt fængsel.

For sit vedholdende arbejde på trods af modgang blev Tohti tildelt PEN/Barbara Goldsmith Freedom to Write Award (2014), Martin Ennals Award (2016) og Liberal International Prize for Freedom (2017), ligesom han er blevet indstillet til Nobels fredspris 2019.

Uygurfolket har i de senere år været udsat for en hidtil uset undertrykkelse fra den kinesiske regerings side på grund af deres unikke etniske identitet og religiøse overbevisning. Siden april 2017 har over en million uskyldige uygurer været vilkårligt tilbageholdt i et netværk af interneringslejre, hvor de er blevet tvunget til at opgive deres etniske identitet og religiøse overbevisning og sværge loyalitet over for den kinesiske regering.

Ilham Tohtis sag berører vigtige internationale spørgsmål og menneskerettighedsspørgsmål: fremme af moderate islamiske værdier over for statslig styret religiøs undertrykkelse, bestræbelser på at åbne op for dialog mellem et muslimsk mindretal og et ikkemuslimsk befolkningsflertal samt undertrykkelse af ikkevoldelig protest fra en autoritær stats side.


The Restorers

The Restorers er en gruppe kenyanske teenagere, der tackler kvindelig kønslemlæstelse ved hjælp af en app kaldet i-Cut. De studerende, Stacy Owino, Cynthia Otieno, Purity Achieng, Mascrine Atieno og Ivy Akinyi, kalder sig selv for "The Restorers" (genskaberne) med den begrundelse, at de ønsker at genskabe håbet for piger, som har mistet det.

Appen i-Cut giver unge kvinder mulighed for at søge lægehjælp og retshjælp, før eller efter at de er blevet udsat for kønslemlæstelse. Appens grænseflade har fem forskellige knapper med følgende valgmuligheder: "hjælp", "redning", "indberetning", "information om kvindelig kønslemlæstelse" og "donation og feedback". De tre første valgmuligheder gør det muligt for piger at søge omgående hjælp, finde et redningscenter eller indberette indgrebet til myndighederne i lande, hvor denne praksis er ulovlig. I-Cut var finalist i 2017-udgaven af Technovation Challenge, der har til formål at fremme kvinders deltagelse i tech-verdenen.

Selv om kvindelig kønslemlæstelse er blevet internationalt anerkendt som en krænkelse af menneskerettighederne, og dette omfatter alle indgreb med delvis eller fuldstændig fjernelse af de kvindelige kønsorganer eller andre skader på de kvindelige kønsorganer af ikke-medicinske årsager som defineret af Verdenssundhedsorganisationen, er indgrebet blevet udført på mere end 200 millioner nulevende piger og kvinder, herunder 500 000 i Europa. Hvert år er mere end tre millioner piger på verdensplan i fare for at blive udsat for kvindelig kønslemlæstelse: det svarer til syv piger i minuttet, hvoraf de fleste piger er blevet omskåret før de er fyldt 15 år.

Kvindelig kønslemlæstelse kan føre til alvorlige sundhedsproblemer og endda død. Piger, der udsættes for kvindelig kønslemlæstelse, er også i stigende risiko for at ende som barnebrude og for at droppe ud af skolen, hvilket truer deres evne til at opbygge en bedre fremtid for sig selv og deres samfund. I nogle lande er der en skræmmende tendens til medikalisering af kvindelig kønslemlæstelse, hvor indgrebet foretages af uddannet sundhedspersonale. Dette er ikke blot et brud på lægeløftet, men risikerer også at legitimere denne praksis og give indtryk af, at den ikke har nogen sundhedsmæssige konsekvenser.

En global indsats har bidraget til en hurtigere udryddelse af kvindelig kønslemlæstelse. I dag er det ca. en tredjedel mindre sandsynligt, at en pige bliver omskåret, end det var for 30 år siden. Men det er stadig en stor udfordring at fastholde disse resultater i lyset af befolkningstilvæksten.

Hvordan støtter Europa-Parlamentet menneskerettighederne?

Ud over med Sakharovprisen støtter Europa-Parlamentet også menneskerettighederne gennem konkrete politiske og lovgivningsmæssige tiltag.

Kontakt

Kommunikationskampagner (GD COMM)

European Parliament
60 rue Wiertz / Wiertzstraat 60
B-1047 - Bruxelles/Brussels
Belgium

Sakharovpris 2019